Slut dig til os.
Job & karriere
Vores arbejdskultur er drevet af vores værdier. Vi værdsætter høj ydeevne, respekt og integritet, en følelse af ejerskab, ansvarlighed og samarbejde. Værdierne er rygraden i vores succes, og hjælper med at skabe en inkluderende og støttende arbejdsplads – hvor alle er en del af familien.
Vi er en transport- og logistikvirksomhed med ambitioner om vækst. Vores samarbejdspartnere er lige så vel vores interne kollegaer som kunder og leverandører. Når du slutter dig til HJT Group, vælger du at være en del af disse fællesskaber, og arbejde sammen med nogle af branchens bedste mennesker. Du bliver samtidig en del af en organisation med en uformel omgangstone, højt humør og fleksible forhold.
Vi investerer i vores medarbejdere, og vi værdsætter mangfoldighed.
Over 95% af vores medarbejdere har haft en lang karriere hos HJT Group. Det er ikke tilfældigt. Vi rekrutterer fantastiske mennesker, vi behandler dem godt, og vi sørger for, at de har den rigtige erfaring til at opbygge en succesrig karriere.
Vi fortsætter med at investere i vores medarbejdere med det formål at gøre vores medarbejdere i stand til at operere i en konstant udviklende branche. Vi søger også mangfoldighed i vores arbejdsstyrke. Denne mangfoldighed er med til at udvikle vores medarbejdere, og optimere sikkerhed og resultater på tværs af de mange landegrænser, som vores flåde af biler krydser dagligt.
-
Interesseret i en elevstilling? Søg uopfordret her.
Hos HJT Group har du mulighed for at få en spændende elevuddannelse, der giver dig alle de vigtigste redskaber til et fremtidigt job som f.eks. bogholder, mekaniker eller speditør.
Send os en ansøgning via formularen eller til mailen nkb@hansjensen.eu
-
Fandt du ikke dit nye job? Søg uopfordret her.
Måske står vi og mangler lige præcis dig, uden vi ved det. Vi er altid på udkig efter chauffører og andre gode kollegaer.
Send os en uopfordret ansøgning via formularen eller til mail nkb@hansjensen.eu.
Jobs
Vi søger
Vil du stå i spidsen for økonomistyring & strategisk udvikling i en transportvirksomhed i vækst?
Hans Jensen Transport Group søger lige nu en dynamisk, beslutsom og visionær CFO, der kan være drivkraften bag organisationens strategiske retning samt styrke udviklingen af koncernens økonomiske retning. Som CFO hos os kommer du til at indgå som forretningspartner i forbindelse med beslutningsgrundlag for ledelse og bestyrelse og bliver dermed en nøgleperson i forhold til at realisere den overordnede strategi.
Du får ansvaret for økonomistyringen i flere selskaber, da Hans Jensen Group er hovedsædet for flere forretninger, både danske, tyske og lettiske. Du får også ansvaret for vores 2-delte økonomiteam som består af 6 ansatte fordelt på to lokationer- Fårbæk & Sdr. Onsild. Din primære arbejdsplads er i Sdr. Onsild, men det må forventes at du også skal have dage i Fårbæk.
Dine ansvarsområder i grove træk:
- Overordnede ansvar for koncernens økonomifunktion og vil være garant for høj kvalitet og rettidighed i rapportering, måneds- og årsafslutninger, budgetter, cash flow, forecast, controlling og andre finansielle opgaver.
- Fungere som aktiv sparringspartner i ledergruppen og sikre et holistisk forretningsperspektiv i alle økonomiske beslutninger.
- Udarbejde business cases og beslutningsoplæg til fremtidige væksttiltag.
- Sikre et solidt finansieringsgrundlag for fremtidig vækst, herunder løbende dialog med banker, revisorer, advokater og andre myndigheder.
- Løbende controlling- og analyseopgaver for at styrke datadrevne beslutninger.
- Ledelse af medarbejderne i bogholderiet- herunder afholdelse af MUS og udviklingsplaner for medarbejderne.
- IT-systemerne, vedligehold og udviklingen af disse så vi sikrer vi er up-to-date.
- Udarbejdelse af materiale til og deltagelse i bestyrelsesmøder, efter behov.
- Udover ledelsesdelen vil du også skulle tage del i alle ad hoc økonomi- og regnskabsopgaver i en dynamisk hverdag, hvor vi hjælper hinanden og dækker ind hvor der er behov.
Vi forventer at du:
- Har relevant uddannelse på kandidatniveau, samt min. 6-8 års erfaring fra lignende stilling.
- Har solid erfaring som CFO indenfor økonomistyring, finansiering, controlling og forretningsmæssig forståelse.
- Er strategisk og handlingsorienteret med en naturlig autoritet.
- Er visionær og kommercielt tænkende, med politisk tæft.
- Er analytisk stærk. Du gennemskuer hurtigt sammenhænge på tværs, samt forslag for forbedringer.
- Er udpræget teamplayer og en god kommunikator i skrift og tale. Du kommunikerer naturligt på tværs af niveau og er ikke bange for at tage fat.
- Har IT forståelse, over gennemsnittet.
- Er selvstartende, ambitiøs, vedholdende og løsningsorienteret.
- Er aktiv deltagende i udviklingsprojekter samt positiv udvikling af forretningen.
- Du besidder en målrettethed der gør at du kan være med til at skubbe forretningen i en positiv retning.
For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du som person er handlingsorienteret og relations skabende med et kommercielt og kvalitetsorienteret mindset. Med en energisk, coachende og motiverende ledelsesform formår du at få dine kollegers tillid, som lederen der går foran med det gode eksempel.
Du får et væsentligt medansvar for at videreudvikle en respektereret, veldrevet og økonomisk solid virksomhed, der har et strategisk mål om en kontinuerlig og kontrolleret vækst. En virksomhed, hvis solide værdier i høj grad beror på kvalitetsbevidsthed, ordentlighed, frihed under ansvar i et åbent, ærligt og respektfuldt samarbejde. For den ambitiøse kandidat rummer stillingen spændende karrieremuligheder både fagligt og organisatorisk.
Vores nuværende CFO har valgt at gå på pension i løbet af indeværende år og derfor ønsker vi stillingen besat snarest muligt, så vi kan sikre en solid overlevering. Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har den rette kandidat. Der vil i stillingens spæde start være et overlap, hvor vores nuværende CFO Ole, vil stå for oplæringen.
Om os:
Vi har over 90års erfaring med silo- og tanktransport. Det hele startede med et løfte om ikke at gå på kompromis, og aldrig at komplicere løsningerne. Gennem det sidste århundrede har vi trodset alle udfordringer, vokset os større og altid fået godset frem. Vi arbejder hele tiden på at dygtiggøre os selv, udvikle os og følge med i tidens trends, for hele tiden at sikre at vi fortsat er den foretrukne transportør, blandt vores kunder.
Vi er ISO9001-, ISO22000-, ISO14001-, GMP+-, & SQAS-certificeret, vi er datadrevet og har stor fokus på digitalisering. Vi bestræber os hele tiden på at udvikle os og følge med tiden.
For tre år siden opkøbte vi J. Chr. Koldkur transport og kører i dag de to virksomheder økonomisk uafhængigt af hinanden, men internt forsøger vi at arbejde under én fane fordelt på to matrikler og under to navne. Du kan læse mere om os på www.hansjensen.eu og www.koldkur.dk
Lyder det som noget for dig?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV til Nanna Bech nkb@hansjensen.eu hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Ole Cleemann på telefon 42 14 05 00. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.